Slut for denne gang – bye bye, Putte!

Så blev det min tur til at forlade junglen. Selvom jeg vidste, hvad der skulle ske, da jeg så afsnittet i dag, håbede jeg alligevel så inderligt på, at jeg klarede den, men sådan gik det ikke.

Jeg røg ud – men på den rigtige måde

Havde jeg det super træls med at skulle forlade junglen? Klart! Var jeg tilfreds med den måde, det skete på? MEGET!! Det ville have gjort så ondt på mig at blive stemt ud af de andre divaer. Hvad folk ikke ser er, hvor utrolig tætte vi egentligt var i junglen – også med blåt hold. Jeg taler stadig meget med Roed og ses med ham, det samme med Johnny. Hvis de mennesker (og dem på mit eget hold) skulle stemme mig ud, ville det ramme mig. Jeg VED godt, at det KUN er et spil, men når man bliver frataget hele ens alm. verden og dagligdag, bliver de mennesker, man er sammen med, ens verden. Jeg ELSKEDE at være i junglen og nød det virkelig. Jeg kæmpede hårdt i alle konkurrencerne, jeg har været mig selv hele vejen igen og jeg har mødt nogle fantastiske mennesker – og nogle der var knap så fantastiske, men man kan jo ikke have kemi med alle.

De to mennesker, der har betydet mest i junglen

Dem, man er på hold med, gør ofte det største indtryk på en:

Caroline kendte jeg allerede inden, jeg ankom til junglen. Jeg har altid godt kunne lide Caroline, men jeg er kommet rigtig tæt på hende i junglen OG(!) vi har allerede aftalt at tage afsted igen: Hun glemmer sæben, da hun jo åbenbart ikke bruger det og jeg har sørget for, at der er 1.000 mænd til mig pr. dag, da det jo åbenbart er noget, jeg bruger!!

Caroline er en fantastisk person. Jeg var flad af grin meget af tiden i junglen og det er uden tvivl Carolines fortjeneste. Caroline er så umiddelbar og jeg tror, at det er det, folk så nemt får galt i halsen – hun tænker ikke altid før hun taler, men det er faktisk en af de ting, jeg kan lide ved hende – jeg ved, at hun siger, hvad hun føler og mener og derfor ved jeg også, hvor jeg har hende. Jeg byder mig ikke om utilregnelige mennesker, der ikke tør, at sige deres mening, da man aldrig ved, hvor man har dem – dette ville aldrig ske med Caroline. Derudover tæskede hun mig i politik (og diva-mændene + kameramanden) og det tager jeg sgu hatten af for!

Mogens og jeg kom godt ud af det med det samme, vi talte sammen – der var bare kemi fra starten af. Vi tilbragte meget tid sammen og kunne relatere godt til hinanden. Hvad man faktisk ikke ser i aftenens afsnit er, at Mogens bliver knækket af Hr. Kjeldbjerg, da jeg skal forlade junglen og dette er bare endnu et bevis på, at den venlighed og det venskab, vi havde/har, er ægte. Folk kan opdigte, hvad de vil og kan sige, at den ene brugte den anden m.m. Jeg har fra starten af vidst, hvor jeg havde Mogens og han vidste, hvor han havde mig.

Disse to mennesker er i høj kurs

Det skal dog siges, at Dennis også er en skøn fyr, men han havde et tættere forhold til Mogens end til mig og det kunne mærkes – hvilket også er helt fair. Der var lidt bromance og gammelt ægtepar over dem! Men vi havde det alle godt sammen, i forhold til at vi jo ikke alle kendte hinanden inden junglen.

I skal lige have dette billede med af Roed (kun fordi jeg kan!)

De knap så gode ting ved junglen

Jeg er vant til at befinde i er verden, hvor alle ikke kan sammen. Sådan er det ude i “det virkelige liv” og selvfølgelig også i realityverdenen. Dog var der ting og en opførsel, der kom meget bag på mig i junglen. Jeg er vant til, at folk opfører sig dannet omkring hinanden og ikke eksploderer, når tingene ikke går deres vej – lidt modgang er en del af livet og det må man lære. Men en opførsel som denne/disse gør mig faktisk kun godt. Jeg ved, at ikke alle mennesker er fan af mig, men det giver også verden farve og værdi i sig selv, da det får mig til at reflektere over mit eget liv og egentlig bare gør mig endnu mere glad for den, jeg er og det, jeg har opnået. Også her efterfølgende, hvor folk fra tid til anden kontakter mig, fordi der stadig er nogle fra junglen, der snakker. Det gør mig ikke så meget – jeg forstår ikke, at man gider at bruge sin værdifulde tid på det, men vi er alle forskellige og vi må respektere hinandens behov. Dermed siger jeg ikke, at min måde at takle situationer som disse på, er den rigtige. Den er bare det rigtige for mig – der er delte meninger om, hvad “god opførsel” er.

Et gammelt og meget brugt ordsprog, men som jeg lever mit liv efter, da det er fuldstændig korrekt efter min mening: “Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet”

Jeg kan se tilbage og være fuldstændig tilfreds

Som skrevet eeeeelskede jeg tiden i junglen og alle de oplevelser, jeg har fået med. Jeg savnede det faktisk meget, lige da jeg var kommet hjem og  jeg savner faktisk stadig det primitive liv. Det var så hyggeligt at stå op og lave kaffe over bål og ikke skulle bekymre sig om job, aftaler, husleje, SoMe etc. Jeg valgte, at lade være med at bruge makeup i junglen, selvom jeg vidste, at min hyperpigmentering ville være rigtig synlig for alle, der ser programmet – dette var faktisk ret grænseoverskridende for mig, men jeg var/er fed up af makeup og jeg gad/gider det ikke mere. Jeg har senere hen fået min hyperpigmentering fjernet, da det var en stor gene for mig (læs indlægget her) Den dag i dag er foundation, concealer, highlighter, contouring m.m. en by i Rusland og jeg er lykkelig for det at makeup ikke fylder noget i min hverdag mere – dette er faktisk pga. turen i junglen. Hvis jeg kunne vise mig uden makeup i tv, behøver det ikke, at være en del af mit liv. Det lyder som en lille ting, men for mange kvinder, er det med makeup og denne rutine faktisk en stor ting – Kvinder i en nøddeskal, I know.

Før og efter fjernelse af hyperpigmentering

Alt i alt er jeg lykkelig for min oplevelse i junglen og jeg tager både det gode og dårlige med mig, da det hele har gjort oplevelsen til, hvad den var/er.

Tak til TV3, Warner Brothers, alle produktionsmedarbejderne og alle de andre skønne Divaer for en helt i gennem fantastisk oplevelse!!

Jeg siger hermed farvel til junglen