Det her indlæg kommer til at virke som et surt opstød og det er det egentligt i en vis grad også ment som – eller måske mere som et opråb til alle de selvudnævnte politibetjente, der hver dag går rundt og belærer os andre om, hvordan vi skal leve vores liv eller som med glæde fortæller os, hvad vi gør forkert og hvordan vi burde opføre os. Irriterende regelrette personligheder Jeg er så træt af ekstremt retskafne mennesker, der kontant føler, at det er deres pligt at fortælle andre om, hvad der er rigtigt og forkert. De små dagligdags selvudnævnte politibetjente, der går rundt og er politisk korrekte på andres vegne. Et eksempel: jeg krydsede forleden et fortorv på cykel,...