
Jeg er, efter mit indlæg om, at kvinder skal betale for deres børn selv, hvis mændene ikke vil være en del af deres børneprojekt, blandt andet blevet kaldt for kvindehader, fået at vide at det er typer som mig, der er skyld i, at der stadig findes kvindeundertrykkelse i verden, etc. Så lad mig lige slå noget fast: Jeg er faktisk 100% feminist og jeg er for ligestilling. Men der er mange forskellige måder at være feminist på. For at komme frem til det, skal vi lige forbi noget andet…. Arv eller miljø Er det arv eller miljø der skaber dig? Jeg tror på, at vi alle har noget iboende dysfunktionelt i os, men det er omgivelserne der (i de...