Betal selv for dit barn, kvinde, hvis manden ikke vil være en del af dit babyprojekt.

Har alle mennesker ret til et sexliv?

IMG_4253

Mit helt korte og unuancerede svar er JA! Min hvis man så graver lidt dybere og spørger mig “Vil du bestille et menneske til et andet menneske” så må jeg være ærlig at sige nej.

Min begrundelse

For mig ville det være meget grænseoverskridende at bestille en prostitueret – om det så var til mig eller til et andet menneske. Dette ikke grundet det seksuelle, der skulle komme ud af sådan et besøg, men tanken om den prostitueredes tilstand og det være med til at gøre hendes/hans krop til en vare – dette kan lyde meget fordømmende og krænkende, det ved jeg og hvem er jeg til at dømme? Dette menneske har selv valgt sit erhverv (forhåbentligt) og befinder sig måske rigtig godt i det. Dog ændre det ikke på, at jeg ville have det dårligt med at bestille et menneske til et andet menneske. Kunne det blive hverdag for mig at skulle formidle kontakt? Ja, det kunne det nok godt, hvis mit arbejde bestod af det, men nu er der jo også bare mennesker, der har det endnu mere svært ved det end jeg – som sågar er imod prostitution. Derfor er jeg rigtig glad for, at Socialstyrelsen i 2012 slog fast, at fagpersoner ikke har pligt til at hjælpe handicappede med købesex.

Handicappede og købesex

Selvom jeg er glad for at Socialstyrelsen slog fast, at ansatte ikke har pligt til at hjælpe handicappede (udviklingshæmmede voksne etc.) med at skabe kontakt til en prostitueret, er jeg dog endnu mere glad for at de fleste institutioner og bosteder gør det alligevel! Dette er lidt selvmodsigende, så lad mig forklare: Så længe prostitution er lovligt i Danmark, så synes jeg ikke, at man skal diskrimineres og ikke kunne benytte sig af muligheden for købesex, blot fordi man er handicappet – sådan lidt ala “Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem” (dog mener jeg ikke, at prostitution skal være ulovligt, da jeg er ret liberal anlagt, men meningen er vel at fange)

Det er fint nok at mene at handicappede selvfølgelig skal have hjælp med deres seksualitet, men at det ikke må være på bekostning af andre borgere. Problemet her er jo bare netop, at de skal bruge et andet menneske for at kunne få tilfredsstillet deres seksuelle behov, da mange af disse mennesker vi her taler om ikke kan gøre det selv – det er dem simpelthen ikke fysisk muligt.

Den prostituerede

Det jeg ikke kan ikke lade være med at tænke på, er at mange prostituerede kvinder kan om muligt være lige så handicappede som den gruppe mennesker, der her efterspørger de prostituerede – det er min personlige holdning og mening, men jeg har svært ved at se, at man i mange år kan leve af prostitution og stadig være ligeså “stabil” som da man kom ind i faget. Èn ting er at gøre det i en periode (det kender jeg flere, der har gjort – mænd og kvinder) men hvis man er i faget i over årtier, så tror jeg, det bliver et problem af flere årsager (f.eks. økonomien) og jeg ved, at det kan give grimme “arbejdsskader” både af fysisk, psykisk og social karakter.

Dog synes jeg, at det grundlæggende er svært at være uenig i, at alle har ret til egen krop.

Den ansatte

Med det overstående, mener jeg som skrevet, at jeg er glad for, at man ikke kan tvinge en ansat til at kontakte en prostitueret til en borger, men jeg er også glad for at nogle ansatte gør det. Handicappede borgere har jo samme behov som alle andre – de har bare ikke altid mulighed for at opsøge disse tilbud selv. Men skal de ansatte, der formidler kontakten, have en større indsigt i hvor kvinden arbejder, adgang de sidste lægepapirer m.m. for at sikre sig, at hun ikke er i faget ufrivillig? Med dette bliver det et større projekt at formidle denne kontakt og de ansatte kan måske blive involveret i noget, de ikke har lyst til.

Og hvad hvis den ansatte er helt imod prostitution? – her har den ansatte vel også sin ret?  

Dog skal det også siges, at hvis en borger bliver seksuel frustreret, kan det også ende med at gå ud over den ansatte på forskellige måder og det er bestemt heller ikke at foretrække for nogen parter.

Har alle ret til sex

Her kommer vi så tilbage til hovedspørgsmålet: Har alle så ret til sex? Efter min mening er det både ja og nej. Hvis man er afhængig af andre mennesker til at bestille den seksuelle ydelse til en og personen ikke vil/har det dårligt ved det, så nej, så har alle ikke ret – i hvert fald ikke til alle tider. Men selvfølgelig håber jeg, at folk der arbejder med disse borgere, er “større mennesker” end jeg på dette punkt – spørgsmålet handler jo i bund og grund om livskvalitet – for alle parter.

 

E-mail: rikke.rasmussen@yahoo.com 

Instagram: @rikkechili

Facebook blog side: Rikke chili blog

Facebook: Rikke Chili Rasmussen

 Læs også gerne: 

Samfund

Dating

Personligt

Skønhed

Træning

Div. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Betal selv for dit barn, kvinde, hvis manden ikke vil være en del af dit babyprojekt.