Sund råcreme!!

Sund på SU eller budget – intet problem!

Som mange af jer allerede ved, går jeg meget op i sundhed, og der er maden jo en essentiel del. Jeg har været på SU i 6 år nu, og derved ved jeg en del om at spise på budget. Jeg hører ofte fra folk på SU, at de har svært ved at leve sund og økologisk, da der ikke er penge til det. Det synes jeg, er en dårlig undskyld – bevares, der kan selvfølgelig være enkelte tilfælde, hvor det kan være en udfordring, men i de fleste tilfælde, er det faktisk muligt.

top billede

Jeg giver her nogle idéer og tips til at leve sund på SU eller bare budget.

ff

1. Gå efter tilbud og handl stort ind!

Der er faktisk mange penge at spare, hvis man handler ind på tilbud – især hvis man køber stort ind. Der er ofte tilbud på f.eks. kød i diverse fødevarer butikker, hvis man køber 3-4 pakker på én gang. Hvis man bor i en storby kører man typisk forbi 3-4 dagligvarer butikker på vej fra A til B, og hvis man som jeg cykler rundt, tager det ikke lang tid lige at smutte i 1 eller 2 butikker på vej fra job eller skole. 

frosne

2. Frys ned!

De fleste fødevarer er faktisk mulige at fryse ned, så de holder længere. Kød, frugt (hvis frugten er godt moden, så man ikke lige synes, den er så lækker at spise “rent”, så skær den i mindre stykker, frys den ned og brug den derefter til smoothies), færdige retter m.m. Her er en lille guide til hvor lang tid fødevarer kan holde sig i fryseren: 

Færdige retter: 1-3 måneder. 

Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.

Frugt: 10-12 måneder. 

Hakket kød: cirka 2 måneder

Magert svinekød: cirka 6 måneder.

Kylling: 8-10 måneder.

Oksekød: cirka 10 måneder.

Røget fisk: cirka 3 uger.

Fiskefars: 1-2 måneder.

Fed fisk: 2-3 måneder.

Magert fisk: 3-6 måneder.

3. Køb frossen frugt og grønt

De frosne grøntsager og det frosne frugt er faktisk lige så sunde som de friske. Nedfrysningen sker lige efter, at grøntsagerne/frugterne er blevet høstet, hvilket betyder, at de stadig er fyldt med vigtige vitaminer og mineraler. Netto og fakta har altid billige frosne grønsagsblandinger til 10 kr og frugt til nogenlunde samme pris.

 4. Spis mindre kød

Man kan faktisk spare en del penge ved at spise mindre kød. Kød er noget af de dyreste mad at købe. Især hvis man køber økologisk eller dyr der har haft opvækstvilkår (hvilket jeg ALTID til anbefale! Dyrvelfærd, venner!!) Man kan f.eks spare på kødet ved at blande det med revne rodfrugter, kål (som er meget billige i hvert fald i sæson som nu) eller blendede bælgfrugter.

5. Køb ind på nettet

Hvis du er lidt af den samme type som jeg, kan du ikke gå i en dagligvarer butik uden at købe alt muligt, som du slet ikke kom efter! Jeg kommer ofte hjem med bloklys, kopper, fnugruller og alverdens nipsting som liiiige var på tilbud. Hvis det er tilfældet er nethandel måske noget for dig. Det er hurtigt og nemt og så undgår du alle de dyre impulsindkøb.

Hjemmesider med nethandel: Klubvin.dkØkølogisk-supermarked.dk, Unplugged-juice, Nemlig.com, Superbest.dk og Torvet.dk

6. Smid kun gammelt mad ud

Lad os lige slå én ting fast: sidste salgsdato er ikke ensbetydende med at varen er for gammel! Man kan sagtens spise eksempeltvis pålæg, grønsager, mælk, ost osv. der er overskredet sidste salgsdato med en dag eller to og nogle gange mere. Et godt tip er at lugte til varen. Lugter den som den skal, er den sikkert helt fin.

Madsåild

7. Køb smart – brug snart!

De fleste Coop butikker er gået ind i kampen mod madspild, hvilket vil sige, at varer der er tæt på “sidste salgsdato”, sættes ned – ofte meget. Selvfølgelig skal disse varer bruges inden for et par dage eller 3, men der er en del at spare her – plus at man støtter tanken om mindre madspild, hvilket jo kun er et plus! 🙂 

8. Køb budget versionen 

Der er mange penge at spare, hvis du vælger budget versionen i stedet for den dyre. Det kan godt være, at der kun er 3-5 kr´s forskel, men med tiden løber det jo op. Så hvis man på den måde sparer 30-40 kr på to ugers tid, bliver det mellem 720-960 kr om året, og det er alligevel lidt, når man er på et budget. Så vælg i stedet den billige kokosolie, pasta, dressing osv. Det kan godt være at indpakningen ikke ser super fancy ud, men nu er det jo heller ikke indpakningen, der skal spises. Det eneste sted, der er en undtagelse, er for mig økologi. Jeg vil altid vælge f.eks. de økologiske gulerødder frem for de andre grundet giftstoffer og altid den økologiske kylling osv. grundet dyrvelfærd – det kan så betyde, at jeg må undvære noget andet – her handler det om at prioritere.

  9.Vælg discount-butikker

Her er der ofte billige basis-varer at finde. Discount-butikkerne er: Fakta, Netto, Lidl, Aldi osv.

10. Handl IKKE ind på tom mave.

Mange impulsindkøb sker ofte på tom mave, da man så har lyst til det hele – for ikke at snakke om, at man nok også er ved at gå sukkerkold, når sulten er der – og når dette sker, går man jo ikke efter et æble, for at få det op igen. Her bliver der ofte smidt chokolade, slik og andre usunde ting i kurven. Så handl altid ind, når du ikke er vildt sulten.

Jeg håber, at I kunne bruge nogle af tippene, og at det måske kan blive lidt nemmere og billigere at leve på budget 🙂

Læs også gerne få det meste ud af din tid i centeret, Kosten betyder mest, træning og motivation.

Instagram: @rikkechili

Loooove! <3

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund råcreme!!