Her på det sidste har jeg, grundet mine møder, arbejde og alt for mange planer, haft alt alt for meget at se til, hvilket har medført, at jeg har været noget udkørt, træt, rastløs, energiforladt og ja, bare generelt uoplagt. Dette har påvirket min træning en del. Jeg har ikke kunne yde, som jeg ønskede i centeret. Jeg kunne ikke tage alle de reps., jeg skulle og kunne slet ikke tage lige så meget vægt på, som jeg plejede. Det har virkelig gået mig på! Jeg ved, at hvile og ro i hovedet, er det jeg har brug for, men i den verden, vi lever i i dag, er det bare ikke altid muligt at få liiiige med det samme...