Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke elsker tanken om, at jeg snart fylder 30. Da jeg var i de sene teenages år, var jeg sikker på, at jeg som 30 årig havde en ejerlejlighed i en storby et sted, boede sammen med min ægtemand, havde et godt fast fuldtidsarbejde og uddannelsen var i hus – med andre ord: jeg havde mit fundament fuldstændigt på plads. Nu forholder det sig bare sådant, at jeg som snart 30 årig lejer min lejlighed, bor sammen med en roommate, stadig er i gang med min uddannelse, har et studiejob, jeg har endnu ikke heeelt fået mit fundament 100% på plads og jeg vil slet ikke giftes. Egentlig har jeg det i dag helt...