Sommerkjoler for omkring 99,-

Detailshoppen – et godt alternativ

 

Som mange unge har oplevet er der stor mangel på elevpladser i hele landet. Mange elever kommer til at stå i en rigtig ærgerlig situation, hvor de simpelthen ikke kan finde en elevplads på trods af ivrig søgning. Dette kan resultere i at mange elver ufrivilligt kommer til at blive fastlåst i skoleundervisning, i det der egentligt skulle være deres praktikperiode. Det vil sige, at den praktiske erfaring, de skulle erhverve sig i denne periode, ikke er muligt. Udover at det ikke er den bedste måde at komme videre på, gavner det heller ikke arbejdsglæden og livskvaliteten at føle at man stå fast, fordi ingen praktikplads har mulighed for at tage en ind. Min erfaring er, at disse elever jo gerne vil ud og prøve kræfter med alt det teoretiske , de har lært på skolen. Der er ingen tvivl om, at der skal se ændringer på dette område, da eleverne ikke kommer ordentligt videre på denne måde –  men inden dette bliver en realitet har Aalborg Handelsskole taget sagen i egen hånd.

Aalborg Handelsskole åbnede i feb. i år dørene for Detailshoppen. Denne butik er bygget op som enhver anden butik, man kan se i gadebilledet. Det lille ekstra ved Detailshoppen er dog, at det er eleverne fra Aalborg Handelsskole, der primært står for den. Det er dem, der står for udsmykningen, tager imod kunderne og overordnet står for selve driften. På den måde kommer eleverne ud og prøver kræfter med arbejdslivet og får forståelse for kundepleje og servicefaget i praktisk.

Grunden til at jeg har kendskab til Detailshoppen er fordi min søster er elev der. Hun er en af de uheldige, der står uden elevplads og har kæmpet en hård kamp for at få en, men manglen på elevpladser, gør det næsten til en umulighed opgave. Derfor ved jeg, at hun er lykkelig for at Detailshoppen var en mulighed for hende.

 

I hjertet af Aalborg

Detailshoppen ligger i Aalborgs centrum på Vesterbro, hvilket vil sige at det pulserende byliv omgiver forretningen og giver mange forskellige kunder mulighed for at stikke hovedet ind i butikken og se/prøve/opleve de forskellige varer, der sælges, som er alt fra sko, tøj, smykker til vin, specialøl, interiør m.m.

 

Målet er ikke at tjene penge

Målet med Detailshoppen er ikke at tjene penge på at have forretningen. Det er primært, at give eleverne mulighed for at komme ud og opleve at have hænderne nede i det danske arbejdsliv og føle at oplever at have en hverdag med det arbejde, de har lært så meget om på skolen. Såfremt der er overskud i forretningen, vil dette blive doneret til et velgørende formål i lokalområdet.

 

Hvis I kommer forbi Vesterbro i Aalborg, så stik da lige hovedet ind og støt eleverne og vær med til at give dem en god start på det fremtidlige arbejdsliv.

Jeg har været forbi butikken og stået model for lidt af deres tøj – se tøjet og priserne på deres Facebook-side: Detailshoppen. Det er eleverne selv, der har taget billederne, redigeret, lagt dem ind og stået for alt, der har med opslagene at gøre.

Detailshoppen

Vesterbro 85
Aalborg, Denmark
Tlf: 27 10 01 72

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerkjoler for omkring 99,-