Pas din egen butik, hr. selvudnævnte politibetjent, så passer jeg min!

Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg skal dø


 

Vi vælger livet til hver morgen, vi vågner – dette gør vi ved at leve vores liv – selvfølgelig indirekte. I vores samfund kan man i dag vælge livet til, men vi kan ikke vælge livet fra – eller skrevet på en anden måde: at vælge døden på en fredfyldt og værdig måde er ikke retsmæssigt muligt. Hvis vi vælger døden frem for livet, sker dette via selvmord. Selvmords begrebet er negativt ladet og kan opfattes skamfuldt og lader ofte pårørende sidde tilbage med uforløste spørgsmål og en manglende afsked.

Så hvorfor skal det ikke være muligt, at vælge livet “lovligt” fra i Danmark?

Jeg slog min mor ihjel og jeg har det godt med det

Jeg glemmer aldrig en historie, jeg hørte som 19 årig. På daværende tidspunkt havde jeg en kæreste, hvis stedfar havde en rigtig god kammerat, som sad i fængsel. Manden havde slået sin mor ihjel. Hun var meget syg med uhelbredelig kræft og lå bare og ventede på at dø. Hun kunne intet, var ekstremt afkræftet, kunne ikke stå ud af sengen, fik sondemad, svingede ud og ind mellem bevidsthed og en koma-lignende tilstand og lå bare i smerter og ventede på at dø. Hun havde flere gange tigget personalet, venner og sin søn om at tage livet af hende, da hun ikke selv var fysisk i stand til det. Til sidst overgav sønnen sig og tog livet af sin mor – hvordan han gjorde det, kan jeg desværre ikke huske. Sønnen blev dømt og skulle tilbringe et års tid fængsel, på trods af at personalet, familien og vennerne havde vidnet og fortalt, hvor meget moderen inderligt ønskede at dø. Sønnen havde begået et mord og tilstået og det var derfor en mordsag – selvfølgelig med modifikationer.  Jeg glemmer aldrig denne historie. Den er et tydeligt bevis på, at vi i Danmark ikke må vælge livet fra – eller hjælpe andre med at vælge livet fra uden store konsekvenser for os selv pga. retssystemet.

Jeg ønsker en værdig død

Stod jeg i samme situation som moderen, ville jeg også ønske at dø – og gerne meget før, så jeg kunne få en værdig død og tage afsked med mine kære på en god og ordentlig måde – så god som denne afsked nu end kan være. Men moderen må også have været i et indre dilemma, da hun, ved at tigge sønnen, vidste at dette ville bringe ham i et dilemma – og det at han tilmed “overgav sig”, ville moderen vide, bringer ham i endnu større problemer. Dette er absolut ikke værdigt – hverken for sønnen eller moderen.

Derudover mener jeg, at mennesker der ikke har lyst til at leve og har en valid grund til at ville gøre en ende på livet skal kunne vælge livet fra på en værdig måde.

Eutanasi

Eller aktiv dødshjælp som det i folkemunde hedder har forskellige definitioner:

Passiv dødshjælp: Undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling.

Palliativ sedering: Lindre smerter eller symptomer med medicin i doser, der kan fremskynde døden, som en mulig eller sikker bivirkning.

Læge-assisteret selvmord: Ordierning og/eller udlevering af medicin på patientens udtrykkelige begæring.

Aktiv dødshjælp: Indgivning af medicin på patientens udtrykkelige begæring.

Kilde:  (Nyhederne) Rehpa

De lande der tilbyder eutanasi, tilbyder hver især forskellige modeller for dette. F.eks. er det Holland lovligt at udføre medlidenhedsdrab for uhelbredeligt syge over 12 år og i Schweiz er det lovligt for Schweiziske læger kan hjælpe en patient til at dø – dog er aktiv dødshjælp i sig selv er forbudt.

Skal vi lindre den lidendes lidelser eller fjerne lidelsen og dermed fjerne den lidende?

Det ovenstående spørgsmål kan lyde hårdt, men det er jo, hvis vi skærer helt indtil benet, det der er spørgsmålet. I Danmark er vi kommet så lang, at aktiv dødshjælp eller medlidenhedsdrab er blevet en gråzone. Man bliver stadig dømt for “forbrydelsen”, men man bliver ikke dødt ligeså hårdt som tidligere. Med dette in mente mener jeg at kunne konstatere, at vi er på vej i retning af legalisering af eutanasi – i en eller anden form, hvilket glæder mig. Det skal nivelleres og finde et fornuftigt leje og det er det, jeg tror, vi er på vej hen imod. Læger i Danmark er i dag forpligtet til at helbrede og lindre. Hvis helbredelse ikke længere er mulig, træder lindringen i kraft og det er hele denne forpligtelse, vi skal have ændret, så hvis helbredelse ikke længere er mulig, er man ikke “tvunget” til at leve uønsket.

Humant at aflive dyr – humant at holde mennesker i live? 

Jeg har to hunde, som jeg elsker utroligt højt – de er min familie, min kærlighed og mit omdrejningspunkt i hverdagen. De er gamle nu (henholdsvis 10 og 12 år) og jeg er stille og roligt begyndt at forberede mig på, at de ikke lever evigt. Enhver hundelejers frygt er dagen hos dyrlægen, hvor man ved, at det mest humane er, at give sin bedste ven fred. Men de fleste af os ved også, at det er det helt rigtige at gøre – for hundens skyld.

Når det kommer til mennesker, vender vi 180 grader. Her synes mange, at det mest humane er, at holde mennesker i live for enhver pris og dette ønske om at holde mennesker i live vejer tungere end forståelsen for og ønsket om at ville herfra. Dette synes jeg ikke er den korrekte måde at tænke og behandle menneske liv på.

E-mail: rikke.rasmussen@yahoo.com 

Instagram: @rikkechili

Facebook: Rikke Chili Rasmussen

 Læs også gerne: 

Skønhed

 

Samfund

 

Personligt

 

Dating

 

Træning

 

Div. 

3 kommentarer

  • Tina KH

    Meget fint indlæg:-)
    Jeg vil også selv bestemme hvornår og helt også hvordan mit liv skal ende.
    Smukt efterår ønskes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Quorp

    Der er faktisk en gruppe læger der har oprettet et borgerforslag om aktiv dødshjælp, for at blive behandlet i folketinget kræver det dog 50.000 der bakker op om forslaget. Finder lige et link og håber du så vil støtte dette, jeg er også helt enig i at; jeg selv gerne vil bestemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas din egen butik, hr. selvudnævnte politibetjent, så passer jeg min!