Har alle mennesker ret til et sexliv?

Hvis du viser kavalergang, så er det sgu da også din egen skyld, at folk taler grimt og respektløst til dig!

“Tag det som et kompliment”, “Så er det heller ikke værre”, “Hvis du ikke har større problemer i verden”, “Tag dig sammen”, “Hvad havde du regnet med”, “Så dæk dig til” “First world problems”

img_3777

Alle de ovenstående kommentarer får man ofte smidt i hovedet, hvis man bare nævner, at man er lidt træt af, at folk skriver nedladende til en på grund af ens påklædning. Lad mig tage et eksempel på min snap.

Jeg postede dette billede:

20431421_10212597329580983_1522791976479154410_n

Jeg fik derefter disse snaps:img_3767

Jeg smider dem på min story med tekst:img_3768

Og her kommer dilemmaet så. De fleste reagerede som jeg selv ville gøre. Griner lidt af det og ryster på hovedet af, at man skriver sådant til et fremmede menneske. Men i mellem alle de (i min verden) fornuftige snaps, var der et par enkelte, der stak ud. Disse mennesker bag disse snaps havde den holdning, at det var helt i orden, at skrive til mig på den måde, fordi jeg valgte at poste det billedet af mig:

img_3763

Her refererer personen til mit selfie. Sagt med andre ord: Skylden for at jeg får sådanne snaps bliver lagt på mig og ikke på ham, der sender dem. Det er altså min skyld, at en fyr skriver sådan til mig og det er mig, der er ‘galt på den’.

Problemet

Lad mig præcisere, hvad jeg har et problem med: Jeg har egentligt ikke et problem med de første to snaps. Det er jeg vant til og de ryger bare på min story, så får folk lidt morskab ud af det og så er den uge af verden. Udover at få tilsendt sjofle beskeder har jeg også flere gange fået tilsendt skældsord, truende beskeder, men det er hvad det er –  hvis man stiller sig i skudlinjen, bliver man på et tidspunkt ramt. 

Det jeg har et problem med er holdningen om, at det er helt fint, at behandle mennesker uden respekt (eller med mindre respekt), blot fordi man viser kavalergang.
Det er dét, jeg opponerer imod – altså indstillingen om at man kan opføre sig som man vil overfor fremmede mennesker og at man legitimerer det og giver kvinden skylden.
Det er en helt forskruet holdning at have i min verden! 

Da jeg flere gange har oplevet denne holdning fra såvel mænd som kvinder, ser jeg det som en stigende tendens i vores samfund.

Vi er nødt til at få ændret denne holdning og rettet ‘skylden’ derhen, hvor den hører til!

Fra den ene arena til den anden

Lad os tage det samme eksempel, men bare sætte det ind i en anden arena:

En kvinde med kavalergang står på et offentligt sted. En fyr kommer hen til hende og siger “Hvad med jeg har min diller mellem dine bryster og du giver mig rimjob i numsen imens” og “Du er så elegant at jeg ikke vil lave cumshot i dit ansigt direkte. Fylder en vandpistol med min cumshot og skyder dig i hovedet med den”

Selvom de fleste nok ville fnise lidt og virkelig undre sig over det mærkværdige scenarie, de var vidne til, er jeg ret sikker på, at de fleste ville sige, at det var fyrens, der var kommet med tilnærmelserne, skyld og IKKE kvinden. Kvinden er derfor ikke selv ude om det, bare fordi man kan se hendes kavalergang. Hvorfor er det så kvindens skyld, når det er på nettet?

Det store billede

Det vigtige er at kunne se denne problematik i et større perspektiv. Det handler om dannelse, moral og hvilke samfundsnormer, vi ønsker. Da nogle mennesker mener, at denne opførsel er i orden, når det kommer til teknologi, da det jo bare er på nettet, er det samme som at sige, at det er i orden, at dannelsen glemmes, når det bare foregår på internettet. Og dette gælder selvfølgelig ikke kun en kvinde med en kavalergang, men i alle livets aspekter. Der mangler fælles normer og konsensus om, hvad der er god og dårlig stil på nettet og dette medvirker til at folk glemmer, at det er mennesker, de har med at gøre og ikke bare en maskine – der sidder et menneske i den anden ende, som der mærker din handling – selvom du ikke kan se personen. 

Ringe i vandet

Problemet med denne ærgerlige tendens er, at den breder sig som ringe i vandet.

En af grundene til at folks adfærd på nettet til tider er grov, uden dannelse og ikke gennemtænkt, kan være, at vi simpelthen ikke er blevet opdraget til nettet og de sociale medier. Ude i den virkelige verden har vi nogle mennesker, der har påvirket vores opvækst og derigennem vores dannelse – på nettet må vi i højere grad danne os selv og derfor er der så stor forskel på, hvad vi synes er i orden og god dannelse og hvad der ikke er. 

Min tanke er, at alle kender mindst ét menneske, som de har stor respekt for og som har indfyldelse på det givne menneskets liv og dannelse. Jo flere, der har en respektfuld indstilling, jo flere breder den sig til. Det er måske på tide, at ændre indstilling og sprede et mere retfærdigt og respektfuldt budskab.

Tænk hvad du vil, men du har ikke ytringspligt

Tanker er skattefrie. Folk kan tænke, hvad de vil og folk må tænke lige nøjagtigt, hvad de har lyst til om mig, men når det kommer til ytringen om disse tanker, burde dannelsen sætte ind – også når det kommer til nettet og de sociale medier.

Victim blaming

Hvis og når jeg benytter begrebet ‘victim blaming’ i denne forbindelse er det fordi, jeg ser denne tendens mange steder og i mange forskellige situationer. F.eks.: “Jeg blev taget på røven i byen” “Ja, men du havde også en kort nederdel på, ikk’?” Eller “…. og så råbte han luder efter mig” “Okay, men du havde også tårnhøje stiletter på, havde du ikke?”

De ovenstående eksempler er blot for at vise, at det sker konstant i hverdagen og at det er et velkendt fænomen. Med det samme vi siger, at folk eksempelvis skal pakke sig ind, fordi andre ikke kan styre sig og for ikke at friste disse “sarte sjæle”, sker der et kæmpe skred i den forkerte retning. Med dette gøres det enkelte individ ansvarlig for andres handlinger og skal handle påpasseligt, for at de andre ikke overskrider “normen” eller agerer imod det gænge gældende i samfundet.

Offerkortet 

Det er vigtigt for mig at skrive, at jeg ikke trækker offerkortet. Jeg bliver ikke krænket over nogle sjofle beskeder, dickpics m.m. Jeg vil gerne være dem foruden, men jeg ved, at det nok ikke kan lade sig gøre. Jeg piver ikke over, at jeg modtager sjofle og grænseoverskridende opkald, beskeder, snaps etc. – jeg bliver ikke chokeret eller stødt over det. Det jeg bliver chokeret over er,  hvor mange der synes, at det er helt i orden og at jeg “bare kunne dække mig til”. DEN holdning og indstilling bliver jeg til gengæld meget chokeret over.

E-mail: rikke.rasmussen@yahoo.com 

Instagram: @rikkechili

Facebook blog side: Rikke chili blog

Facebook: Rikke Chili Rasmussen

 Læs også gerne: 

Samfund

 

Dating

 

Personligt

 

Skønhed

 

Træning

Div. 

1 kommentar

  • buy

    I think this is among the most important info for me.
    And i’m glad reading your article. But should remark on some general things, The site style is
    great, the articles is really excellent : D. Good job,
    cheers

    Look at my web-site; buy

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har alle mennesker ret til et sexliv?