Og prisen til den mest irriterende hundeejer går til..... MIG!!

De bedste og super sunde alternativer til kartofler, ris og pasta

ris

Jeg er en af dem, som eeeeelsker ris, kartofler og pasta, hvilket er noget rigtig skidt i forhold til mit livsstil, derfor har jeg brugt meget tid på at finde sunde og super lækre alternativer til de forbudte hurtige kulhydrater – hvor ris og pasta er de værste i dette tilfælde. Jeg vil i dette indlæg gå udenom bruge ris her, da jeg har på fornemmelsen, at det er det alternativ de fleste kender til og bruger.

 

Quinoa – alternativ til ris, pasta, kartofler og i satater 

image

Quinoa kaldes det nye (og endda fremtidens superkorn) Det findes i røde, disse er lidt jordnære, stærke i smagen. I hvide, disse er lidt mere neutrale og mindre bitre i smagen efter den røde. De sorte, disse er mere mørke og rige er smagen end den røde og noget mere end den hvide. Derudover kan man få et mix af dem alle tre

Quinoa frøene har det meget højt proteinindhold og de er meget rige på calcium, jern, vitamin A, og nogle af B-vitaminer (dette er bare nogle af grundene til, at jeg er så vild med dem!!) – Faktisk indeholder quinoa mere kalk end mælk! 

Quinoa er faktisk hverken et korn eller en græs art (som f.eks. vilde ris) men det er derimod med i salturtfamilien (som sukkeroer, rødbeder og spinat er) 

Quinoa er nemme at tilberede. De skal bare skylles og koges i ca. 15 min. (1 del quinoa til 2 dele vand) Hvis der ønskes en mere nøddeagtig smag, kan “kornene” med fordel ristes på en tør pande inden kogning. 

 

Blomkålsris – alternativ til ris

image

Blomkålsris er, som ordet indikerer, blomkål. Man tror det er løgn, men blomkålsris har faktisk en god og ris-agtig konsistens og dertil en neutral smag. Det er en god idé at krydre blomkålsrisene med krydderier, som f.eks. karry, chili, hvidløg osv. da de i sig selv ikke smager af ret meget.

Skær blomkålen ud så hovedet er intakt. Riv det derefter på et rivejern og smag til med salt , peber og krydderi. Svits blomkålrisene på en pande ved høj varme i lidt olie (jeg bruger kokosolie) indtil den er varmet igennem – den skal dog forblive hvid (eller den farve den er after krydring og ikke tage farve af svitsingen) 

Jeg er vild med disse ris til f.eks. boller i karry, chili con carne og retter dem disse. 

 

Blomkålsmos – alternativ til mos

image

Denne mos er jeg også stor fan af. Den er nem og lækker og mætter godt – dog er den lidt mere fed end blomkålsrisene.

  • 1 blomkålshoved
  • 1 lille klat smør
  • Salt, peber
  • smag til med “Det gode flødealternativ” fra Oma

Kog blomkålen mør og blend/mos den med smør, Det gode flødealternativ, salt og peber – nemt hurtigt og lækkert!! 

 

Squashpasta – alternativ til pasta

image

Strimlet squash er genialt til kødsovs med eksempelvis brune bønner . Squashen kan strimles med en spiralizer (denne her – hvis der er problemer med linket, så bare søg i søgefeltet på siden efter “spiralizer”) eller man kan bruge en kniv eller et mandolinjern – jeg foretrækker selv mandolinjernet eller spiralizeren, da strimlerne ved disse bliver tyndere og derved mere lækre. 

 

Bønner – alternativ til pasta, kartofler og i salater 

image

Jeg elsker bønner og spiser dem faktisk hver dag. Jeg er især vild med dem i supper sammen med kylling og en masse chili eller i min salat. Jeg laver snart et indlæg med de forskellige bønner og fordelen ved at spise bønner. 

SnapChat: chilirikke

E-mail: rikke.rasmussen@yahoo.com

Instagram: @rikkechili

Facebook blog side: Rikke chili blog

Facebook: Rikke Chili Rasmussen

 

2 kommentarer

  • elisabeth

    Når du skriver indlægget om bønner, kan du så ikke forklare (hvis du ved det), hvorfor så mange bandlyser dem ??? Synes det virker til, at der er flere diæter, som ellers tillader kulhydrater, hvor de ikke indgår, og folk taler bare generelt dårligt om dem ?? På forhånd tak :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chili

      Hej Elisabeth
      Jeg skal prøve at belyse emnet så godt som muligt!
      – tak fordi du kom med forslaget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og prisen til den mest irriterende hundeejer går til..... MIG!!