I medgang... men modgang?!...

Hvad FANDEN sker der?!

vold

Jeg sad og læste på tv2´s hjemmeside her til middag og så dukker denne artikel op: Læs den her

Jeg bliver simpelthen så sur og frustreret over, at nogle mennesker åbenbart mener, at vi lever i et lovløst land, hvor denne måde at håndtere en konflikt på er den korrekte eller “i orden”. Jeg synes pt., at det er hver og hveranden dag, at vi kan læse/høre om “ubegrundede” overfald. Tænk sig, at man ikke kan bede andre om at beherske sig, uden at blive tæsket løs på – hvad fanden er det for noget?! – og det utrolige er, at vi i vores samfund er blevet så vant til det, at vi nu ved, at vi ikke skal gribe ind, hvis sådanne ting sker, da det kan eskalere, hvilket vil sige, at der i denne situation ikke var nogen der kom den unge fyr til undsætning. Han blev altså tæsket løs på og ingen kom ham til undsætning grundet frygt, da man aldrig ved, hvad der så kan ske. – og der blev angiveligt også trukket en kniv. 

Jeg har før her i Kbh oplevet at blive svinet til af unge piger, som der måske syntes, at jeg kiggede lidt mærkeligt på dem. – og min tanke er altid “gå nu bare videre, man ved aldrig hvad der kan ske…..” 

Hvad sker der for, at de “lovløse” får “lov” til at styre visse situationerne, som egentligt virker absurdt, hvis man tager det bare lidt ud af konteksten – og kan det overhovedet ændres?

De fleste mennesker har noget at miste og vi tænker derfor rationelt “hvis jeg bryder ind her, vil der kunne forekomme mig noget forfærdeligt – hvad ville det gøre ved mig, min famile, min fremtid osv.” Når det rationelle menneske så møder det irrationelle menneske, så vinder det irrationelle ofte, da det rationelle-menneskes følelser og fornuft stopper mennesket. Det er jo i grunden godt og derfor vi har et retssystem, men hold nu kæft, hvor det gør mig indebrændt, at man altid skal have sin selvcensur allerførst i rækken af tanker, inden man handler – og derfor ikke kan handle fra hjertet af…. Det er sørgeligt…

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I medgang... men modgang?!...