Så hold da k***, forfanden!

Jeg har nogle gange skulle høre for, at jeg ikke ønsker mig børn. Folk er åbenbart af den overbevisning, at hvis man siger, at man ikke ønsker sig børn, bliver man automatisk “lovløs”, og man skal derfor stå til måls for kommentarer som: “Uden børn vil du aldrig rigtig vide, hvad kærlighed er”, “Du vil ikke have børn – er du ikke lige lovligt egoistisk?”, “Du bliver nok klogere”, “Det ændre sig sikkert med årerne – sådan havde jeg det også en gang, men så….”, “Hvordan kan du bare sidde og sige, at du ikke vil have børn?”, “Hvem skal så besøge dig, når du bliver gammel?”, “Jamen, kan du ikke lide børn?” Osv.

Jeg bliver simpelthen så irriteret over, at folk skal gøre sig kloge på mine vegne. Blot fordi jeg ikke ønsker børn, ved jeg godt, hvad kærlighed er. Det er måske ikke den samme form for kærlighed, da der er så mange forskellige former – kærlighed til sin kæreste, til sin bedste veninde, til sin hund, til sin mor, søskende osv. – men kom ikke og fortæl mig, at jeg ikke ved, hvad kærlighed er, blot fordi jeg ikke ønsker mig børn.

Egoistisk? Både ja og nej. Jeg synes jo også, at det ville være egoistisk at bringe et barn ind i denne verden, hvis jeg inderligt ikke ønsker at få et. Så kan det være, jeg ændre mening, når barnet er her – ja sandt nok, men det kan jo også være, at jeg ikke gør det – hvorfor tage chancen, når jeg ikke har lyst?

“Du bliver nok klogere og det ændre sig sikkert med årerne” Det kan da godt være, jeg ændre mening med årerne, jeg kan ikke se ind i fremtiden – men det kan du heller ikke! Så lad være med at spille bedrevidende på mine vegne. Det er virkelig så sindssygt irriterende.

“Hvem skal så besøge dig, når du bliver gammel?” Jeg skal ikke have børn, når jeg ikke ønsker mig det, “bare” for at de kan besøge mig, når jeg bliver gammel – hvad er det dog også for noget at sige?
Der kan nå at ske så meget, så dine egne børn evt. ikke kan, vil eller har mulighed for at se dig, når du bliver gammel – hvad så?
Jeg har taget et fravalg her i livet og må derfor enten sidde alene, eller gøre noget proaktivt, som alligevel ligger til mig, og få en god omgangskreds, inden jeg går ind i mine “senere år”, så jeg har det sociale liv omkring mig.

Og jo, jeg kan godt lide børn. Det ene behøver absolut ikke at være lig med det andet.

Alt i alt beder jeg en lille bøn til folk: vær nu venlige at respektere mit valg – jeg respekterer jeres om at få børn og stiller ikke spørgsmålstegn ved det. Spørg gerne ind til det, det har jeg det helt fint med, men lad være med at tro, at I ved bedre end jeg og ved, hvad der er rigtigt og godt for mig.

 

Billederne her på indlægget er fra min Instagram. Jeg ved godt, at jeg her udstiller et menneske, men hun har valgt at kommentere på et af mine billeder, som hun jo selv skriver, er offentlige, så jeg føler, at jeg kan forsvare, at jeg bruger det på indlægget. Jeg bruger dette eksempel til at illustrere de beskeder, jeg fra tid til anden kan modtage. Jeg har dog kun oplevet at modtage så “hårde” udmeldinger på et sociale medier og ikke face to face.

I aftenens afsnit af For Lækker Til Love omhandler min date også emnet børn, så tænkte at dette indlæg passede perfekt til i dag, så jeg kan komme med min udlægning af sagen 😉

Loooove <3