Mobning – Voksne mennesker?! | MOBNING – VOKSNE MENNESKER?!

Dette her rammer mit hjerte og rører ved noget helt særligt i mig.

Jeg fik, for 4 måneders tiden siden, en mail fra en journalist på magasinet Omnubus på Aarhus Universitet. Mailen omhandlede et interview med mig og det faktum, at jeg går på universitetet og deltager i reality. Da det faktisk til tider har været lidt vanskeligt for mig at have begge “verdener” tæt inde på livet, var dette interview en ideel mulighed for mig, for at komme ud med min historie og mine oplevelser.

Hele artiklen kan læses her

Den respons jeg har fået på artiklen, både i privat beskeder, kommentarer på FB og kommentarer fra folk generelt, har betydet meget for mig, da sandenheden faktisk er, at det først rigtig gik op for mig , da jeg læste artiklen igennem, hvor meget fordommene, hvisken, sladren osv. har betydet for mit liv de sidste par år. Der er ingen tvivl om, at jeg på studiet, af en del af mine medstuderende, er blevet anset for at være en dum gås. For det første, fordi jeg kan være “så dum” at deltage i reality, og dernæst at jeg, grundet min deltagelse i reality, er lig med at være ubegavet, mindre reflekterende, naiv og at min seriøsitet ligger på et meget lavt niveau.

På den anden side står realityverdenen så. Her blev jeg af nogle anset for at være arrogant, bedrevidende og universitet”snuden” – Begge steder dømt på hvem jeg er, hvad jeg er.

Jeg er ikke blåøjet. Jeg ved godt, at man bliver dømt, målt og vejet, når man vælger at deltage i et TV-program, men jeg havde sgu aldrig troet at det skulle ske på et sted som universitetet – hvor vi faktisk læser for at blive “dannede mennesker” – og i forelæsningen faktisk har været inde på emner som digital mobning, og ja, bare mobning generelt.

Realityverdenen har, så vidt jeg ved, lagt det med at jeg skulle være arrogant, bag sig, men jeg kæmper stadig med universitetverdenen – jeg kan til tider føle, at jeg skal bevise meget mere end ellers, at jeg altid skal være lidt på vagt osv. Dog er jeg nu begyndt på min kandidat og alt denne “mobning” som jeg har beskrevet i artiklen, foregik på bacheloren – men det sidder stadig i baghovedet – f.eks. da der skulle laves studegrupper, hvis jeg skal fremlægge osv.

Det skal dog siges, at jeg ikke fortryder et eneste sekund af min deltagelse i reality, og mit studieliv/fordomme vil heller ikke kunne komme til at bestemme, om jeg skal deltage i nyt reality! Jeg har været/er meget heldig, at jeg har kunne få alle disse oplevelser, jeg har fået, og jeg er lykkelig for jer, der nu følger med i mit liv!! Jeg håber, at jeg kan inspirere nogle af jer, til altid at følge jeres drøm, lige meget hvad andre siger – det er jo heldigvis ikke dem, der skal leve dit liv, men kun dig selv <3